Course Perspektiver på Rumbegrebets idéhistorie og rummets fænomenologi

Kursusbeskrivelse

”Det græske værensbegreb og det græske sandhedsbegreb skal med Parmenides’ lignelse sammenlignes med en ’velafrundet kugle’, der hviler fast i sin egen midte. I sig selv er de begge fuldkomne og afsluttede; og mellem dem består ikke blot harmoni, men en sand identitet. Den kristne verdensanskuelses dualisme gør en ende på denne identitet. Og trods alle den menneskelige videns og rene tænknings anstrengelser har man ikke siden kunnet hele den flænge, der trækker gennem væren. Det er på den anden side sandt, at den kristne filosofi heller aldrig har undsagt den stræben efter enhed, der ligger i selve begrebet om filosofi.” - Ernst Cassirer: Om kulturvidenskabernes logik, Kbh. 1998 (1961), s.11-12

”Grækerne kalder verden for kosmos, et ord som ligger bag både kosmisk og kosmetisk; verden skal være både ordentlig og smuk!” - Jørgen Mejer i B. Rahbek (red.): Når mennesket undrer sig. Vestlige tanker gennem 2500 år. Viby 1995, s.19

”Rummet er, hvor spørgsmålet ’hvor?’ møder et indlysende svar.”. ”Jeg ser ikke rummet udefra som en ydre skal, men jeg oplever det indefra og omsluttes af det. Alt i alt er verden ikke foran mig, men omkring mig.” - Maurice Merleau-Ponty: Maleren og filosoffen, Kbh. 1970 (opr. ”L’oeil et l’esprit”, Paris 1960), s.35 & 41

”Rummets problem har, på den ene side, ikke kunnet sættes til side som ren subjektiv anskuelsesform eller som rent kulturelt produkt…. På den anden side har det været mindst lige så vanskeligt at reducere rummet til objektivt faktum, der fyldes med betydning af en analytisk proces./…/ Hvordan kan en rummets fænomentalitet forenes med en rummets fænomenologi?” - A. Michelsen & F. Stjernfelt (red.): Rum og Fænomenologi, Kbh. 2000, s.8

Gennemlever vi en rumlig vending – a spatial turn i disse år? Det ser i hvert fald ud til, at besindelsen på menneskets væren-i-rum og de sanseligt-æstetiske kvaliteter ved livets konkrete steder er rykket ind på scenen både i videnskaben og i hverdagslivet. Det giver anledning til at dvæle ved og højlydt drøfte rumbegrebets aktualitet og idéhistorie – både i et filosofisk og et (krops)fænomenologisk perspektiv.

Igennem tiderne er rummet blevet opfattet meget forskelligt: Som et perfekt rundt kosmos; som en verden skabt af gud; som et lukket koordinatsystem eller et uendeligt univers; som et materielt vilkår; som noget, man altid må være og bevæge sig i; som et produkt af bevidsthedens tilskrivninger (rummet som anskuelsesform); som et stridsomt, interessebefængt og krigerisk univers; som noget kroppen altid-allerede er i; som en scene for sociale ’spil’ og konflikter; som noget abstrakt i forhold til stedet som konkret; som tidsbegrebets søster; som en beskyttende hinde rundt om det sociale; som et urbant og bebygget rum; som en kasse for nærmest selvavlende metaforer; som et sårbart og skrøbeligt globalt økosystem; som noget vi er forpligtet på ikke kun at være funktionelle i – men også sanseligt, æstetisk og fænomenologisk at oplade kvalitativt.

Alle disse rumbegreber kan man bestræbe sig på at tilegne sig og at arve kritisk overskridende for ikke at bliver gjort alt for dum og historieløs. På mange måder lever vi som tænkende og begrebsliggørende mennesker på rumbegrebets virkningshistoriske bølger. Og det er langt fra givet, at der er én sand historie at fortælle om rummets og rumbegrebets forviklinger.

Formål

De ph.d.-studerende vil få en omfattende, fundamentalt og nyttigt overblik over rumbegrebets idéhistorie og rummets fænomenologi. Dertil kommer mulighed for at ‘netværke’ med andre ph.d.-studerende, der også er optaget af spatiale problemstillinger.

Målgruppe og krav

• Dette to dages ph.d.-kursus henvender sig til ph.d.-studerende, der arbejder med og er optaget af rumbegrebet og spatiale relationer af enhver art. Kurset byder på tre halve forelæsningsdage og en udvekslingsdag. De ph.d.-studerende anmodes om senest 26. oktober 2025 at uploade en A4-sides refleksion over, hvorfor og hvordan de er optaget af rumlige problemstillinger samt en kort præsentation af deres ph.d.-arbejdes overskrift og centrale problemstilling.
• Alverdens studerende - optaget af arkitektoniske, filosofiske, idé- og videnskabshistoriske, historiske, teologiske, politiske, økonomiske, sociologiske, geografiske, sundhedsvidenskabelige, miljømæssige, teknologiske, pædagogiske, kulturvidenskabelige, litterære og kunstneriske problemstillinger, der beskæftiger sig med ’det rumlige’ – skal være meget velkomne. Rumbegrebet dukker op i såvel enkelt- som tværvidenskabelige sammenhænge, som i mikro-, meso- og makrosammenhænge.
• Der vil blive udfærdiget et elektronisk kompendium.
• ECTS-points: 2

Program:

Torsdag d.13.11. 2025:

Kl.9.30: An- og velkomst. Te og kaffe

Kl.10-12: Introduktion til kurset og første forelæsning v. Steen Nepper Larsen: ”Rumbegrebets idéhistorie – de lange linjer. Et forsøg på et overblik”

Kl.12-13: Frokost

Kl.13-16: Præsentation af ph.d.-afhandlingernes rumoptagethed – udvekslinger i øjenhøjde

Fredag d.14.11. 2025:

Kl.9.30: Ankomst

Kl.10-12: Anden forelæsning v. Steen Nepper Larsen: ”Peter Sloterdijks sfærologi”

Kl.12-13: Frokost

Kl.13-15: Tredje forelæsning v. Steen Nepper Larsen: ”Gaston Bachlelard og rummets poetik”

Kl.15-16: Afslutning

Sprog

• Dansk

Forelæser, kursusarrangør

• Steen Nepper Larsen, lektor, forfatter og kritiker

Litteratur

* Til forelæsning 1:

• Olaf Pedersen & Helge Kragh: Fra kaos til kosmos. Verdensbilledets historie gennem 3000 år. København: Gyldendal 2000: 9-116 + 379-394.
• Martin Heidegger: ”Tænke bygge bo” i Sproget og ordet. København: Gyldendal 2000: 33-54.
• Maurice Merleau-Ponty: Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det lille forlag. 1994: 41-46 + 89-106
• Steen Nepper Larsen: ”Tanker om rum” i Kaspar Bonnén: The Past Will Never Leave You. København: Forlaget Aftryk 2023: 11-15

* Til forelæsning 2

• Peter Sloterdijk: “Sfærer 1. Mikrosfærologi. Bind 1: Bobler. Forovervejelse. At tænke inderrum” i Steen Nepper Larsen og Mads Lund Mikkelsen (red.): Værens domesticering – udvalgte tekst om menneskerugekasser, skindød tænkning og antropoteknik. København: Mindspace 2022: 148-164
• Peter Sloterdijk: ”Mangelvesenfiksjonen” (uddrag af Sphären III. Schäume) i Vagant #1, 2009: 113-119   
• Steen Nepper Larsen: ”Indledning” i Mindspace 2022: 9-36 (op. cit.)
• Steen Nepper Larsen: ”Menneskets livslange anden fødsel. Om Peter Sloterdijks sfærologi og filosofiske antropologi” i Vagant #1, 2009: 103-112
• Steen Nepper Larsen: ”Du musst dein Leben ändern. Er mennesket (for)dømt til altid at måtte øve sig?” i Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind Rasmussen (red.): Perspektiver på Peter Sloterdijk, En antologi. Frederiksberg 2024: 205-222.

* Til forelæsning 3:

• Gaston Bachelard: Rummets poetik. København: Mindspace 2023: 23-61+ 292-295
• Louise Fabian: ”Rum og kultur” i Birgit Eriksson og Bjørn Schiermer (red.): Ny kulturteori. København: Hans Reitzels Forlag 2019: 77-103.
• Frederik Tygstrup: ”Rummet, byen og teksten” i Anders Michelsen og Frederik Stjernfelt (red.): Rum og fænomenologi. Charlottenlund: Forlaget Spring 2000: 9-40.

Det forventes, at kursusdeltagerne har læst den angivne litteratur før kursusstart.

Venue

• 13 November 2025. 09.30-16.00. Jens Chr. Skous Vej 2 , 8000 Aarhus C. Building 1485, room 238
• 14 November 2025. 09.30-16.00. Jens Chr. Skous Vej 2 , 8000 Aarhus C. Building 1485, room 226

Course dates:

• 13 November 2025 09:30 - 16:00
• 14 November 2025 09:30 - 16:00