ECTS: 2
Course leader: Jette Kofoed
Language: Danish
Graduate school: Faculty of Arts
Course fee: 0.00 DKK
Status: Course is open for application
Semester: Spring 2025
Application deadline: 20/01/2025
Cancellation deadline: 20/01/2025
Course type: Classroom teaching
Start date: 27/02/2025
Administrator: Marianne Hoffmeister
Vær opmærksom på
Dette kursus er kun for ph.d.-studerende indskrevet ved Graduate School, Arts
Vær opmærksom på
Ansøgere kommer automatisk på venteliste. Vi bestræber os på at give sende svar på jeres ansøgning senest 1 uge efter ansøgningsfristens udløb.
Tilmelding er bindende
Hvis du tilbydes plads på kurset, skal du være opmærksom på, at tilmelding er bindende. Afbud godkendes kun i særlige tilfælde såsom sygdom.
Formål med kurset:
- At give en introduktion til de basale dimensioner af god humanvidenskabelig praksis: forskningsfrihed, forskningsintegritet og etik, sådan som disse er formuleret i centrale dokumenter og retningslinjer, og som de bliver håndteret i Aarhus Universitets institutionelle rammeværk.
- At give de ph.d.-studerende forståelse af forskningens institutionelle og politiske indlejring, forskningens rolle, værdigrundlag og legitimering.
- At formulere tvivl, spørgsmål om og refleksioner over forskningsintegritet og etik på måder, som er relevante for den enkeltes forskningsprojekt.
- At give de ph.d.-studerende værktøjer til selvstændigt at reflektere over og diskutere forskningsintegritet og forskningsetiske dimensioner af deres arbejde samt de bredere forskningsfelter, disse er indlejret i.
Kurset tilbyder således:
- Indsigt i gældende krav og forventninger til god videnskabelig praksis og forskningsintegritet, som det er formuleret i en række centrale dokumenter, herunder Den danske kodeks for integritet i forskning.
- Nuanceret indsigt i begreberne om forskning, etik og forskningsetik.
- Et fælles refleksionsrum for disse krav, forventninger og begreber, samt deres implikationer for egne forskningsprojekter.
- Rammer for skriftligt at formulere og drøfte den enkeltes egne refleksioner over dette.
Baggrund for kurset:
Kurset er relevant i en tid, hvor der generelt er øget fokus på forskningsintegritet, som er det begreb, der tages i anvendelse i et stigende antal dokumenter, der vedrører etik og sikring af ansvarlig forskningspraksis. Konkret kommer det blandt andet til udtryk i krav om redegørelse for forskningsintegritet og forskningsetik i ansøgninger, og i den nationale kodeks for integritet i forskning, som er omsat til lokale politikker og praksisser på hvert universitet. Sikring af forskningsintegritet og forskningsfrihed involverer både overordnede principper for forskningen, og at disse principper gøres relevante og sikres integreret og foldet ud i de enkelte fagdiscipliner og forskningsprojekter.
Kurset er baseret på den antagelse, at overvejelser om forskningsintegritet, forskningsfrihed og etik hverken er en afsondret del af et forskningsprojekt eller forbeholdt bestemte instanser i forskningsinstitutionerne. Snarere skal overvejelserne gennemsyre hele forskningsprocessen og forskningssamfundet. God humanvidenskabelig praksis handler om en lang række forskelligartede forhold. Nogle discipliner indebærer tæt kontakt til menneskelig hverdagspraksis, hvor informeret samtykke, tilsagn om deltagelse, omgang med udsatte grupper, beskyttelse af data etc. særligt må tages i betragtning. I andre discipliner træder andre områder i forgrunden, fx spørgsmål om, hvordan man sikrer analysernes validitet, hvordan man sikrer en fair fremstilling af et omfattende forskningsfelt eller hvordan forskningsresultater kan bringes videre ud i verden. Spørgsmålet om god humanvidenskabelig forskning og forskningsintegritet handler dog ikke kun om udfordringer i de forskellige genstandsfelter, men også om hvilken faglig etos vi retter os mod. Bredt på tværs af discipliner bliver forskningsintegritet til spørgsmål om forskerpositionering både i forhold til de grupper man studerer, de tekster man analyserer, forskningsprojektets finansiering og institutionelle indlejring og måderne, hvorpå forskningen bringes i spil politisk og organisatorisk.
Med sammensætningen af oplægsholdere rejser vi sådanne etiske problematikker og spørgsmål om forskningsintegritet som anliggender, der vedrører alle humanistiske fag. Målet er, at gøre det muligt for de ph.d.-studerende at præcisere, hvori problemer vedrørende forskningsfrihed, forskningsintegritet og etik består inden for deres egne forskningsfelter og hvordan de kunne bringes ind i deres afhandlinger. Etiske problematikker i det humanistiske felt er lige så heterogene som de humanistiske fag selv. Med et kursus om etik og forskningsintegritet på tværs af humanvidenskabelige discipliner bliver det muligt at få øje på de forskellige fags særlige problematikker, og også at identificere fælles problematikker for det humanvidenskabelige felt.
Kurset bereder vejen for sikring af en høj standard for forskningsintegritet og etik blandt de yngste af fakultetets forskere med afsæt i de nationale standarder, og med respekt for de forskellige fagdiscipliner og de enkeltes forskningsprojekter. At forholde sig til disse spørgsmål er at opøve faglige dyder og god forskningspraksis og at overholde forskningsetiske principper. Men det er også et spørgsmål om at gennemtænke princippernes indlejring i og betydning for de konkrete forskningsprocesser samt at tænke indlejringen af principperne sammen med de forskellige fags særlige traditioner og fagenes og universitetets særlige rolle i samfundet.
Forventninger til deltagelse:
Deltagerne forventes at:
- læse udsendt materiale inden kursusstart
- sætte gang i en refleksion over hvilke etiske og forskningsintegritetsmæssige dimensioner, der er aktuelle i egen forskningspraksis
- udarbejde og modtage feedback på et kort refleksionspapir
- deltage aktivt i diskussioner og refleksioner på kurset.
Før kursusdag 1: I ansøgningsskemaet udarbejdes en projektbeskrivelse på 1 side. Heri skitserer hver ph.d.-studerende sit forskningsprojekt. Skitserne tjener som grundlag for oplægsholdernes forberedelse, og rundsendes til de øvrige kursusdeltagere, så deltagernes konkrete udfordringer også kan indgå i diskussioner.
Før kursusdag 2: Der udarbejdes et 2-3 siders refleksionspapir på baggrund af diskussioner fra første kursusdag. En medkursist giver kort skriftlig, kriteriebaseret feedback på 2-3 spørgsmål formuleret af forfatteren. Kursisterne forsynes med instruktioner vedr. feedback ved afslutningen af dag 1. I begyndelsen af dag 2 får kursisterne mulighed for kort at drøfte refleksionsskriv med hinanden.
Kursusform:
Kurset vil bestå af oplæg, plenumdiskussioner, peer-feedback, faciliterede gruppediskussioner og skriveøvelser. Kurset forestås af en/to kursusleder(e), som fastholder den røde tråd, lægger op til diskussion og relaterer til de studerendes egne projekter, fagområder og praksisrefleksioner.
Datoer og sted:
Kursusdag 1: 27. februar 2025
Campus Aarhus
Aarhus Universitets konferencecenter
Lokale M1: bygning 1427, lokale 149
Fredrik Nielsens Vej 2-4
Aarhus C
Kursusdag 2: 1. april 2025
Campus Aarhus
Aarhus Universitets konferencecenter
Mogens Zieler Stuen, bygning 1422, lokale 125
Fredrik Nielsens Vej 2-4
8000 Aarhus C
Course dates:
- 27 February 2025 10:15 - 16:00
- 01 April 2025 10:15 - 16:00